Kapitel 5 Regulativer for offentlige vandløb m.v.
For offentligt vandløb udarbejder vandløbsmyndigheden et regulativ, som foruden en tydelig betegnelse af vandløbet skal indeholde bestemmelser om:
-
1) vandløbets skikkelse eller vandføringsevne,
-
3) ændringer i retten til sejlads, jf. § 4, stk. 3,
-
4) restaureringsforanstaltninger, jf. kapitel 8, og
-
5) beslutninger om friholdelse af arealer langs vandløb, jf. § 69.
Stk. 2 For det område, der er omfattet af vedtægten for Digelaget for Marsken ved Tønder, skal regulativet endvidere indeholde bestemmelser om ret til at foretage indtagning og indpumpning samt videreledning af vand fra Vidå-systemet til de kanaler, der anvendes til bevanding af skelgrøfter.
Stk. 3 Vandløbsmyndigheden kan i regulativet for Gudenåen fastsætte, at ejere af opstemningsanlæg til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen til elproduktion har pligt til at foretage vandløbsvedligeholdelse.
Stk. 4 Der kan i regulativet for offentlige vandløb, for hvilke det af regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning fremgår, at der skal foretages en indsats, fastsættes bestemmelse om ændret vedligeholdelse således, at vandløbet eller dele heraf ikke eller kun i særlige tilfælde må vedligeholdes.
Ændring af regulativer for offentlige vandløb, der gennemløber flere kommuner, kan kun ske under behørig hensyntagen til det samlede vandløbssystem.
Regulativer ligger til gennemsyn hos vandløbsmyndigheden og kan købes samme sted.
I offentlige vandløb, for hvilke det af regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning fremgår, at der skal ske en indsats, kan vandløbsmyndigheden først ændre vedligeholdelsen, når myndigheden har indhentet godkendelse hertil hos de statslige myndigheder.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om udarbejdelse og revision af regulativer, herunder om samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne, om deres samarbejde med andre myndigheder, om offentlighedens medvirken og om udelukkende digital annoncering.