Vandforsyningsloven § 24d

Denne konsoliderede version af vandforsyningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om vandforsyning m.v.

Lov nr. 299 af 08. juni 1978,
jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 10. maj 2022,
som ændret ved lov nr. 900 af 21. juni 2022

§ 24d

Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år til databasen for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data, Jupiterdatabasen, oplysninger om

  • 1) vandindvindingsanlæg, hvortil der senest den 1. januar det pågældende år er meddelt tilladelse efter § 20, og den årlige tilladte indvindingsmængde,

  • 2) vandindvindingsanlæg omfattet af § 20, som efter § 86 ikke kræver tilladelse, og den gennemsnitlige indvindingsmængde for årene 2004-2008,

  • 3) vandindvindingsformålet med anlægget (virksomhedstype),

  • 4) ejerens CVR- eller CPR-nummer og navn og adresse og

  • 5) øvrige oplysninger fastsat efter stk. 3.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen indberetter senest den 15. januar de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Stk. 3 Miljøministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte regler om indberetningens nærmere indhold, herunder hvilke oplysninger der skal indberettes. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at indberetning skal ske i et særligt format, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og om andre tekniske krav og dispensation fra disse.