Valutaloven § 15

Denne konsoliderede version af valutaloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om valutaforhold m.v.

Lov nr. 372 af 23. december 1964,
jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 11. april 1988

§ 15

Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser efter denne lov, eller som i forbindelse med en ansøgning om tilladelse eller bevilling i henhold til loven fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 2 På samme måde straffes den, der overtræder § 5, stk. 1, eller tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller bevilling i henhold til loven.

Stk. 3 Begås de i stk. 1 og 2 nævnte overtrædelser af uagtsomhed, er straffen bøde.

Stk. 4 Den, der undlader at meddele oplysninger, som er afkrævet ham efter § 14, straffes med bøde.

Stk. 5 I forskrifter, der udstedes i henhold til §§ 3, 4, 6, 7 og 8, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af betemmelser i forskrifterne. For overtrædelser, der er begået af uagtsomhed, kan der dog alene fastsættes straf af bøde.

Stk. 6 For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 7 (Ophævet).

Stk. 8 (Ophævet).