Valgmenighedsloven Kapitel 6

Denne konsoliderede version af valgmenighedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om valgmenigheder

Lov nr. 204 af 24. maj 1972,
jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 24. juni 2013

Kapitel 6 Tilbagekaldelse af anerkendelse
§ 21

En valgmenigheds anerkendelse tilbagekaldes, når bestyrelsen fremsætter begæring herom.

Stk. 2 Er betingelserne for valgmenighedens anerkendelse ikke længere til stede, eller overholder menigheden eller dens præst ikke de regler, der gælder for menigheden, kan anerkendelsen tilbagekaldes.

Stk. 3 Hvis den kirkelige betjening af valgmenighedens medlemmer efter biskoppens skøn ikke varetages på forsvarlig måde, kan han efter forudgående forhandling med valgmenighedens bestyrelse over for ministeren for ligestilling og kirke stille forslag om, at menighedens anerkendelse tilbagekaldes.