Kommunalbestyrelsen kan i en periode på 3 år gøre brug af tryghedsvagter med henblik på at opretholde den offentlige orden m.v. på kommunens område. Tryghedsvagter skal være
-
1) godkendte, kommunalt ansatte vagter eller
-
2) godkendte vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen om udøvelse af vagtvirksomhed.
Stk. 2 Tryghedsvagter kan udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang.
Stk. 3 Tryghedsvagters virksomhed sker under kommunens instruktion og ansvar.
Stk. 4 Kommunalbestyrelsen behandler klager over tryghedsvagter, som er ansat i eller antaget af kommunen efter stk. 1.
Stk. 5 Justitsministeren fastsætter begyndelsestidspunktet for den periode, der er nævnt i stk. 1. Bekendtgørelse om vagtvirksomhed