14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Vagtvirksomhedsloven § 15

Lov om vagtvirksomhed paragraf 15

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af vagtvirksomhedsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 112 af 03. March 2010. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§15 En afgørelse efter § 14, stk. 1, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter for retten efter reglerne om politisager.

•••

Stk. 2 Anmodning om indbringelse af sagen for retten efter stk. 1 har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomheden. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

•••

Stk. 3 En afgørelse efter § 14, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes for retten i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve vagtvirksomheden. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at vagtvirksomheden ikke må drives under ankesagen.

•••
profile photo
Profilside