Værnepligtsloven § 23

Denne konsoliderede version af værnepligtsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 213 af 30. maj 1980,
jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006,
som ændret ved lov nr. 538 af 08. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018

§ 23

De udskrevne værnepligtige, der har indgået aftale om indkaldelse efter § 21, fordeles forlods i overensstemmelse med deres ønsker om særligt mødetidspunkt og mødested.

Stk. 2 Herefter foretages fordelingen således, at værnepligtige, der er udskrevet som egnede, udtages fremfor værnepligtige, der er udskrevet som begrænset egnede, og således, at de lavere lodtrækningsnumre inden for hver af disse kategorier udtages fremfor de højere.