Værnepligtsloven § 15

Denne konsoliderede version af værnepligtsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 213 af 30. maj 1980,
jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006,
som ændret ved lov nr. 538 af 08. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018

§ 15

Sessionen kan pålægge en værnepligtig, der møder for sessionen, og som ikke findes egnet til værnepligtstjeneste, fordi han

  • 1) endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet,

  • 2) lider af en midlertidig svaghed eller sygdom eller

  • 3) ikke har forevist dokumentation for en påstået eller formodet svaghed eller sygdom, at møde for en senere session.

Stk. 2 En værnepligtig, der har modtaget pålæg efter stk. 1, kan kræve at blive endeligt sessionsbehandlet inden udgangen af året efter det år, i hvilket han er mødt for sessionen første gang.

Stk. 3 Er grunden til, at den værnepligtige ikke er fundet egnet til værnepligtstjeneste, den i stk. 1, nr. 3 anførte, og har han ved en senere session fortsat ikke fremvist dokumentation, kan den værnepligtige dog først kræve at blive endeligt sessionsbehandlet ved den første session i det følgende år.

Stk. 4 For den værnepligtige, der er mødt for sessionen, inden pligten hertil er indtrådt efter § 13, stk. 1, regnes fristerne først fra det år, i hvilket sessionsmødepligten indtræder.

Stk. 5 Værnepligtige, der efter tidligere at være udskrevet er blevet erklæret for tiden uegnede, kan ikke efter stk. 1 pålægges at møde i et senere sessionshalvår.