Værnepligtsloven § 1

Denne konsoliderede version af værnepligtsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 213 af 30. maj 1980,
jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006,
som ændret ved lov nr. 538 af 08. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018

§ 1

Enhver dansk mand er undergivet værnepligt (værnepligtig).

Stk. 2 Den, der tillige er statsborger i en fremmed stat, kan af forsvarsministeren fritages for værnepligt, såfremt dette er fastsat ved gensidig overenskomst med den pågældende stat.

Stk. 3 Den, der er tilflyttet fra Færøerne eller Grønland efter at have haft ophold der i mindst 10 år, kan af forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger til det, fritages for værnepligt. Ansøgning om fritagelse skal afgives senest 4 uger efter, at den værnepligtige har modtaget pålæg om at møde til Forsvarets Dag, jf. § 13, stk. 2.

Stk. 4 Den, der møder til Forsvarets Dag efter at være fritaget for værnepligt efter stk. 2 eller 3, er omfattet af lovgivningens bestemmelser om værnepligtige.