Værdipapirhandelsloven Afsnit III

Stk. 2 Ved afvikling forstås udveksling af ydelser til opfyldelse af parternes forpligtelser.

Stk. 3 Ved netting som anført i § 57 forstås omregning til en nettofordring eller en nettoforpligtelse af fordringer og forpligtelser, der følger af overførselsordrer, som en eller flere deltagere udsteder til eller modtager fra en eller flere andre deltagere, med det resultat, at der kun kan gøres en nettofordring eller nettoforpligtelse gældende.

Stk. 4 Ved interoperable systemer forstås to eller flere systemer, der har indgået en indbyrdes aftale om, at transaktioner cleares, cleares og afvikles eller afvikles på tværs af systemerne. Hvor dette er relevant, omfatter 1. pkt. også systemoperatøren, jf. stk. 5, af et interoperabelt system.

Stk. 5 Ved systemoperatør forstås den enhed eller de enheder, som har det retlige ansvar for driften af et system, herunder et interoperabelt system.

Stk. 6 Ved værdipapirclearingvirksomhed forstås regelmæssig virksomhed, som består i på en clearingdeltagers vegne at gennemføre clearing, afvikling eller clearing og afvikling af transaktioner med værdipapirer, herunder at indtræde som part i transaktionerne eller på anden måde sikre transaktionernes gennemførelse. Finanstilsynet afgør i tvivlstilfælde, om der foreligger værdipapirclearingvirksomhed.

Stk. 7 Ved clearingdeltager forstås en part, der har indgået en aftale med en clearingcentral om regelmæssigt at deltage i clearing, afvikling eller clearing og afvikling.

Stk. 8 Ved indirekte deltager forstås en indirekte deltager som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF.

Stk. 2 En clearingcentral kan fastsætte nærmere regler om de værdipapirer, der kan cleares, afvikles eller cleares og afvikles i centralen.

Stk. 2 En clearingcentral kan drive anden virksomhed, der er accessorisk til virksomheden som clearingcentral, herunder drift af et reguleret marked eller som værdipapircentral. Hvis en clearingcentral driver et reguleret marked som accessorisk virksomhed, kan clearingcentralen tillige drive en multilateral handelsfacilitet. Finanstilsynet kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab. Hvis clearingcentralen driver et reguleret marked som accessorisk virksomhed, kan en multilateral handelsfacilitet dog altid drives i samme selskab som det regulerede marked.

Stk. 3 Hvis en clearingcentral driver en værdipapircentral, et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet som accessorisk virksomhed, finder kravene til tilladelse og drift af disse typer af virksomheder i denne lov anvendelse. Ved accessorisk drift af en multilateral handelsfacilitet finder kravene til tilladelse og drift af denne type virksomhed i lov om finansiel virksomhed endvidere anvendelse.

Stk. 2 Værdipapirhandlere, kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i landet, clearingcentraler, Moderniseringsstyrelsen, Danmarks Nationalbank og centralbanker i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan cleare og afvikle transaktioner på vegne af tredjemand.

Stk. 3 Værdipapirhandlere, kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har adgang til at indgå tilslutningsaftale med clearingcentralen, såfremt de opfylder betingelserne i stk. 4. Clearingcentralen kan bestemme, at andre kan få adgang til at indgå tilslutningsaftale.

Stk. 4 Clearingcentralen fastsætter reglerne for tilslutningen som clearingdeltager, herunder de betingelser, som clearingdeltagere skal opfylde for at deltage i clearing og afvikling af egne, tredjemands eller egne og tredjemands transaktioner.

Stk. 5 Hvis en clearingdeltager groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene for tilslutning, kan clearingcentralen ophæve tilslutningsaftalen.

Stk. 2 Yder et registreret betalingssystem eller en deltager i et sådant system lån til en deltager eller en indirekte deltager i systemet i forbindelse med afviklingen af betalinger i systemet, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.

Stk. 3 Hvis værdipapirclearingvirksomhed udøves eller et betalingssystem drives af Danmarks Nationalbank og værdipapirclearingvirksomheden, betalingssystemet eller en deltager i værdipapirclearingvirksomheden eller betalingssystemet yder lån til en deltager eller en indirekte deltager i forbindelse med afviklingen i systemet, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet. Dette gælder også, hvor sikkerhedsstillelse sker over for Danmarks Nationalbank til sikkerhed for kreditgivning, som skal være inddækket ved dagens afslutning.

Stk. 4 Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, hvor en clearingcentral eller et betalingssystem, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (finality-direktivet), afvikler betalinger over konti i Danmarks Nationalbank. Det er en betingelse, at aftalen om pant er reguleret af dansk ret.

Stk. 5 I tilfælde hvor der ydes lån i forbindelse med afvikling af værdipapirer og betalinger i systemer, hvor långivningen ikke er omfattet af stk. 1-4, kan Finanstilsynet godkende, at det forinden kan aftales med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet. Det er en betingelse for godkendelse, at aftalen om pant er reguleret af dansk ret.

Stk. 6 Er en aftale som nævnt i stk. 1-5 registreret i en værdipapircentral, og ydes der lån til brug for afvikling, kan der i tilknytning til afviklingen anmeldes panteret i de pågældende fondsaktiver, jf. stk. 1-5, over for værdipapircentralen med henblik på registrering. Alene ved en sådan registrering opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 22.

Stk. 7 Har en clearingcentral eller en clearingdeltager betalt for en andens erhvervelse af fondsaktiver, som afvikles gennem en clearingcentral, kan der i en værdipapircentral til sikkerhed for betalerens krav mod erhververen registreres pant i den del af de erhvervede fondsaktiver, som samtidig registreres på erhververens konto i værdipapircentralen, og som ikke efter aftale med betaleren er videreoverdraget ved salg afviklet på samme tidspunkt som erhvervelsen. Ved registreringen af panteretten opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 22.

Stk. 8 Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, inden for hvilken tidsfrist en långiver ved meddelelse skal fastholde den i henhold til stk. 6 og 7 anmeldte panteret. Registrering af panteretten slettes uden meddelelse efter § 68, såfremt retten ikke er fastholdt inden fristens udløb. En værdipapircentral kan i særlige tilfælde udskyde den i 2. pkt. nævnte frist, herunder ved driftsforstyrrelser eller såfremt Danmarks Nationalbank har meddelt, at Danmarks Nationalbanks betalingssystemer er ude af funktion som følge af tekniske problemer.

Stk. 2 Værdipapirer, der er stillet til sikkerhed over for en clearingcentral eller en clearingdeltager til opfyldelse af clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse, kan realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, og der foreligger en misligholdelse af clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse.

Stk. 2 Aftaler om netting efter stk. 1 kan omfatte overførselsordrer, der først er indgået i clearingcentralen, Danmarks Nationalbank, det registrerede betalingssystem eller et interoperabelt system efter konkursdekretets afsigelse eller rekonstruktionsbehandlingens indledning, men på den forretningsdag, hvor konkursdekret blev afsagt eller rekonstruktionsbehandling blev indledt, hvis systemoperatøren, det interoperable system, clearingcentralen, det registrerede betalingssystem eller Danmarks Nationalbank på det tidspunkt, hvor fordringen blev uigenkaldelig, jf. § 57 c, hverken var eller burde have været vidende om konkursen eller rekonstruktionsbehandlingens indledning. I tilfælde, hvor en overførselsordre er indgået i systemet på den forretningsdag, hvor konkursdekret er afsagt eller rekonstruktionsbehandling er indledt, men efter udløbet af det døgn, hvor konkursen er offentliggjort i Statstidende, påhviler det dog systemet at godtgøre, at systemet hverken var eller burde have været vidende om konkursen.

Stk. 3 Aftaler om netting med udenlandske clearingcentraler og betalingssystemer, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF har samme retsvirkning som aftaler nævnt i stk. 1.

Stk. 4 Finanstilsynet kan godkende, at en aftale om netting, der ikke er omfattet af stk. 3, og som er indgået med udenlandske clearingcentraler og betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der udøver værdipapirclearingvirksomhed eller clearing af betalinger uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med, får retsvirkning i henhold til stk. 1.

Stk. 5 En aftale som nævnt i stk. 1 skal for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne inden konkursen eller indledningen af rekonstruktionsbehandling være indsendt til Finanstilsynet. Hvis aftalen vedrører et registreret betalingssystem omfattet af § 86, stk. 2, skal aftalen for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne inden konkursen eller indledningen af rekonstruktionsbehandling være indsendt til Danmarks Nationalbank.

Stk. 6 Aftaler i henhold til stk. 1 og 4 skal indeholde objektive betingelser for, i hvilke tilfælde indgåede, men ikke afviklede overførselsordrer enten

• 1) opfyldes i overensstemmelse med nettingaftalen eller

• 2) tilbageføres.

Stk. 2 Finanstilsynet skal påse, at de for systemet og deltagerne gældende regler og tilslutningsaftaler indeholder bestemmelser om,

• 1) at systemet er underlagt dansk ret,

• 2) hvem der kan være direkte deltagere i systemet,

• 3) hvem der kan være indirekte deltagere i systemet,

• 4) på hvilke betingelser deltagere kan repræsentere indirekte deltagere,

• 5) hvorvidt clearing sker ved netting, jf. § 50, stk. 3, for hver transaktion for sig eller en kombination heraf,

• 6) hvilke krav til sikkerheder og sikkerhedsstillelse systemet stiller med henblik på at sikre afviklingen i systemet,

• 7) de i § 57 c nævnte forhold samt

• 8) vilkår i eventuelle aftaler, som systemet har indgået med et afregningsfirma eller et clearinginstitut som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 2, litra d og e.

Stk. 3 Finanstilsynet kan give et registreret betalingssystem påbud om at ændre de efter stk. 2 udstedte regler og tilslutningsaftaler.

Stk. 4 Finanstilsynet kan fastsætte krav til et registreret betalingssystems kapitalgrundlag, krav til ledelse, jf. § 9, krav om revision og udarbejdelse af driftsplaner, forretningsgange samt tilstrækkelige kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, herunder på edb-området.

Stk. 5 Systemet skal meddele Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i systemet, samt eventuelle ændringer heri.

Stk. 6 Finanstilsynet kan kræve registrering efter stk. 1 af betalingssystemer, hvor væsentlige hensyn til betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn i øvrigt tilsiger dette.

Stk. 7 Beføjelser efter stk. 1-6 udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et betalingssystem omfattet af § 86, stk. 2.

Stk. 2 Er en sikkerhed som nævnt i stk. 1 stillet i form af værdipapirer eller kontoindestående, kan sikkerheden realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom og deltageren ikke forinden har opfyldt sine forpligtelser over for Danmarks Nationalbank, en clearingcentral eller et registreret betalingssystem eller over for deltagerne i sådanne systemer.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på sikkerheder stillet i forbindelse med clearingcentraler og betalingssystemer, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamenets og Rådets direktiv 98/26/EF, hvis sikkerheden er stillet i overensstemmelse med clearingcentralens eller betalingssystemets regler. Tilsvarende gælder sikkerhed stillet over for centralbanker i deres egenskab af centralbanker i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med.

Stk. 4 Finanstilsynet kan godkende aftaler om sikkerhedsstillelse, der ikke er omfattet af stk. 3, og som er indgået med udenlandske clearingcentraler eller betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der udøver værdipapirclearingvirksomhed eller clearing af betalinger uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med den virkning, at sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med en sådan aftale er omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 5 Sikkerhed stillet af en systemoperatør over for en anden systemoperatør i forbindelse med et interoperabelt system kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning af den sikkerhedsmodtagende systemoperatørs kreditorer.

Stk. 2 Indgår en clearingcentral, et registreret betalingssystem eller Danmarks Nationalbank aftale om interoperabilitet indbyrdes eller med interoperable systemer eller operatører af disse, skal parterne i videst muligt omfang sikre, at de interoperable systemers regler samordnes med hensyn til de i stk. 1 omhandlede forhold. Medmindre det udtrykkeligt er fastsat i hvert af de interoperable systemers regler, berøres hvert enkelt systems regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede tidspunkter ikke af reglerne i de øvrige interoperable systemers regler.

Stk. 3 Aftaler omfattet af stk. 2 anses for aftaler af vidtrækkende betydning, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 2 Finanstilsynet anmelder de af stk. 1 omfattede clearingcentraler og betalingssystemer samt betalings- og værdipapirclearingsystemer, der drives af Danmarks Nationalbank, til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, jf. artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 98/26/EF med senere ændringer.

Stk. 3 Hvis skifteretten afsiger konkursdekret eller indleder rekonstruktionsbehandling for en deltager i en clearingcentral eller et betalingssystem omfattet af stk. 2, giver skifteretten straks meddelelse herom til Finanstilsynet. Finanstilsynet videregiver straks denne meddelelse til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, de øvrige lande i den Europæiske Union samt lande, som Unionen har indgået aftale med, og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

Stk. 2 Hvis en dansk deltager i en udenlandsk clearingcentral eller et udenlandsk betalingssystem, der er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, går konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling eller anden form for insolvensbehandling som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 2, litra j, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er underlagt, jf. § 57, stk. 3, og § 57 b, stk. 3.

Stk. 3 Hvis en dansk deltager i en udenlandsk clearingcentral eller et udenlandsk betalingssystem, der ikke er omfattet af stk. 2, og som er hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med, går konkurs, tages under rekonstruktionsbehandling eller anden form for insolvensbehandling, kan de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, og som ikke er omfattet af en godkendelse i henhold til § 57, stk. 4, eller § 57 b, stk. 4, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er underlagt, hvis Finanstilsynet har godkendt tilslutningsaftalen mellem deltageren og systemet.

Stk. 2 Kundens rettigheder til de i stk. 1 nævnte positioner og aktiver kan ikke omstødes efter konkurslovens regler, hvis positionen og sikkerhedsstillelsen fremstod som ordinær.

Stk. 2 §§ 58 h og 58 i finder dog anvendelse, uanset om en aftale om slutafregning eller løbende netting er indgået som led i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.

Stk. 2 En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse skal for at være omfattet af dette kapitel være skriftlig eller skal kunne dokumenteres på anden måde, der retligt kan sidestilles dermed. Når sikkerhedsstillelse sker i form af gældsfordringer, jf. § 58 f, stk. 1 og 2, skal sikkerhedshaver fra sikkerhedsstiller modtage en liste, der indeholder samtlige gældsfordringer omfattet af sikkerhedsstillelsen. Listen skal sendes i skriftlig form eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed. Sikkerhedshavers modtagelse af den i 2. pkt. nævnte liste er uanset gældsbrevslovens § 31 den relevante sikringsakt ved sikkerhedsstillelse efter § 58 f, stk. 1 og 2. I forhold til andre aftaleerhververe skal sikkerhedshaver på tidspunktet for listens modtagelse være i god tro.

Stk. 3 Hvis sikkerhedsstiller og sikkerhedshaver er nærstående, jf. konkurslovens § 2, nr. 2-4, finder stk. 2, 4. pkt., ikke anvendelse. Bliver sikkerhedshaver nærstående til sikkerhedsstiller, finder stk. 2, 4. pkt., ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der etableres efter dette tidspunkt.

Stk. 4 I forbindelse med anvendelse af gældsfordringer som finansiel sikkerhed kan debitor i henhold til fordringen skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, frafalde sit krav på fortrolighed i henhold til § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, i det omfang dette er nødvendigt for at gøre sikkerhedsstillelsen effektiv.

Stk. 5 Hvis debitor i henhold til en gældsfordring, der anvendes som finansiel sikkerhedsstillelse, giver afkald på sin adgang til modregning med de forpligtelser, der er omfattet af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, eller som af anden årsag kan anvendes til modregning, skal dette ske skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.

Stk. 2 Ved finansielle forpligtelser forstås forpligtelser, der giver sikkerhedshaver ret til kontant afregning eller levering af værdipapirer.

Stk. 3 Er begge parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse omfattet af § 58 b, nr. 6, anses alene fordringer hidrørende fra handel med valuta og værdipapirer, handel på råvarebørser samt indlån og udlån for finansielle forpligtelser.

Stk. 4 Er kun den ene eller ingen af parterne i en aftale om slutafregning efter § 58 h omfattet af § 58 b, anses alene fordringer hidrørende fra handel med valuta og værdipapirer for finansielle forpligtelser.

Stk. 2 Ved gældsfordringer forstås i denne lov pengekrav på grundlag af en aftale, hvor et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv 2006/48/EF, herunder institutterne på listen i direktivets artikel 2, yder kredit i form af lån.

Stk. 3 En sikkerhedsstillers egne aktier, aktier i tilknyttede virksomheder, som omhandlet i direktiv 83/349/EØF, og aktier i virksomheder, der udelukkende har til formål at eje produktionsmidler, der er af afgørende betydning for sikkerhedsstillers virksomhed, kan ikke anvendes som sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse. Det samme gælder aktier i selskaber, som har til formål at eje fast ejendom til brug for aktionærerne.

Stk. 4 Kontantindeståender, der ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning, kan hverken anvendes som sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller gøres til genstand for slutafregning.

Stk. 5 Ved tilsvarende sikkerhed forstås et beløb af samme størrelse og i samme valuta som den oprindelig stillede sikkerhed, hvis denne er stillet i form af kontanter eller værdipapirer, der er identiske med den oprindelig stillede sikkerhed, hvis denne er stillet i form af værdipapirer.

Stk. 6 Det kan i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse bestemmes, at en tilsvarende sikkerhed kan bestå af en anden valuta eller andre værdipapirer, der har en værdi, der svarer til værdien af de oprindelig stillede sikkerheder på det tidspunkt, hvor den tilsvarende sikkerhed stilles eller leveres.

Stk. 2 Har sikkerhedshaver udnyttet en brugsret efter stk. 1, skal sikkerhedshaver tilbagelevere en tilsvarende sikkerhed senest på det tidspunkt, hvor den eller de sikrede fordringer forfalder. Den tilbageleverede sikkerhed anses for stillet i henhold til aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse på samme tidspunkt som den oprindelige sikkerhed.

Stk. 3 Tilbagelevering i henhold til stk. 2 kan alene omstødes, hvis betingelserne i konkurslovens § 74 er opfyldt.

Stk. 4 Tilbagelevering efter stk. 2, 1. pkt., kan undlades, i det omfang sikkerhedens værdi i overensstemmelse med vilkårene i aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse modregnes med de sikrede finansielle forpligtelser eller gøres til genstand for slutafregning, idet fordringen på tilbagelevering anses for opstået på det tidspunkt, hvor den oprindelige sikkerhed blev stillet.

Stk. 5 Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på gældsfordringer.

Stk. 2 Det kan med retsvirkning for boet og kreditorerne aftales, at i tilfælde af, at der indtræder en misligholdelse, jf. stk. 1, skal slutafregning først ske, når den ikke misligholdende part giver meddelelse herom til den misligholdende part. I tilfælde, hvor den misligholdende part tages under insolvensbehandling, kan denne part dog kræve, at slutafregningen gennemføres således, at parterne stilles, som om slutafregning var sket uden unødigt ophold efter det tidspunkt, hvor den ikke misligholdende part vidste eller burde vide, at den misligholdende part blev undergivet insolvensbehandling.

Stk. 3 En af stk. 1 omfattet slutafregning, som gennemføres, efter at den misligholdende part er taget under rekonstruktionsbehandling, kan omfatte fordringer, der er opstået før det tidspunkt, hvor den ikke misligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder, der etablerede fristdagen, jf. konkurslovens § 1.

Stk. 4 En af stk. 1 omfattet slutafregning, som gennemføres, efter at den misligholdende part er erklæret konkurs, kan omfatte fordringer, der er opstået før det tidspunkt, hvor den ikke misligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder, der etablerede fristdagen, jf. konkurslovens § 1. Fordringer opstået efter udløbet af det døgn, hvor konkursen blev bekendtgjort i Statstidende, kan dog ikke indgå i en slutafregning.

Stk. 5 En fordring, der er omfattet af bestemmelserne i konkurslovens § 42, stk. 3 og 4, kan indgå i en slutafregning efter stk. 1, medmindre den ikke misligholdende part vidste eller burde vide, at den misligholdende part var insolvent, da fordringen på denne blev erhvervet henholdsvis opstod.

Stk. 6 Slutafregning efter stk. 1 kan alene omstødes efter konkurslovens § 69, hvis slutafregningen omfattede fordringer, som ikke kunne have indgået i en aftalt slutafregning i tilfælde af konkurs, jf. stk. 4 og 5.

Stk. 7 Bestemmelserne i § 58 a, stk. 2, § 58 d, § 58 e, og § 58 f, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på en aftale om slutafregning, der ikke er en del af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.

Stk. 2 Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret sker realisation ved, at sikkerhedens værdi modregnes i de sikrede forpligtelser.

Stk. 3 Ved sikkerhedsstillelse i form af kontanter sker realisation ved, at sikkerhedens værdi modregnes i eller anvendes til at indfri de sikrede forpligtelser.

Stk. 4 Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning sker realisation ved salg af sikkerheden. Hvis det fremgår af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, kan realisation ske ved, at sikkerhedshaver tilegner sig sikkerhederne, forudsat der i aftalen er fastsat principper for værdiansættelsen af sikkerhederne, jf. dog § 58 d.

Stk. 2 Hvis der opstår misligholdelse, inden sikkerhedshaver har opfyldt en eventuel forpligtelse til at overdrage tilsvarende sikkerhed, kan forpligtelsen gøres til genstand for netting ved slutafregning, jf. § 58 h, hvis dette fremgår af aftalen.

Stk. 2 Såfremt sikkerhed stillet i henhold til stk. 1 er stillet uden unødigt ophold efter, at kravet på sikkerhed kunne gøres gældende i henhold til aftalen, kan sikkerheden ikke omstødes efter konkurslovens § 70 eller § 72. Omstødelse under de i konkurslovens § 72 anførte betingelser kan dog ske, hvis sikkerhedsstillelsen under hensyn til omstændighederne konkret ikke fremstod som ordinær.

Stk. 2 Såfremt en substituerende sikkerhed omfattet af stk. 1 er stillet senest samtidig med, at sikkerhedsstiller igen fik rådighed over den substituerede sikkerhed, kan den substituerende sikkerhed kun omstødes, hvis den substituerede sikkerhed var omstødelig.

Stk. 2 De spørgsmål, som afgøres efter den i stk. 1 nævnte lovgivning, er

• 1) den retlige beskaffenhed af sikkerhed i værdipapirer og de tingsretlige virkninger, der knytter sig dertil,

• 2) kravene med hensyn til sikring af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse mod tredjemand og kravene med hensyn til, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for, at en sådan aftale kan gøres gældende over for tredjemand,

• 3) hvorvidt en persons adkomst til eller rettighed i en sikkerhed i værdipapirer må vige for eller efterstilles en konkurrerende adkomst eller rettighed, herunder hvorvidt der foreligger ekstinktiv erhvervelse, og

• 4) hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at realisere en sikkerhed i form af værdipapirer, når der er opstået en misligholdelsesgrund.