Universitetsloven § 8a

Denne konsoliderede version af universitetsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om universiteter

Lov nr. 403 af 28. maj 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 07. august 2019,
som ændret ved lov nr. 363 af 09. marts 2021, lov nr. 1630 af 28. december 2022, lov nr. 492 af 15. maj 2023 og lov nr. 1798 af 28. december 2023

§ 8a

Ministeren kan for uddannelser, som universiteterne udbyder efter denne lov, fastsætte regler om, at kommunikation mellem universitetet og indskrevne studerende, herunder ph.d.-studerende, og ansøgere til universitetets uddannelser helt eller delvis skal ske digitalt.

Stk. 2 Ministeren kan for uddannelser, som universiteterne udbyder, jf. § 7, fastsætte regler om, at kommunikation mellem universitetet og indskrevne studerende og ansøgere til de pågældende uddannelser helt eller delvis skal ske digitalt.

Stk. 3 For kommunikation omfattet af stk. 1 og 2 kan ministeren tillige fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system og sikker identifikation.

Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler om, at studerendes evalueringer af undervisningen skal offentliggøres på universitetets hjemmeside.