Universitetsloven Kapitel 5

Denne konsoliderede version af universitetsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om universiteter

Lov nr. 403 af 28. maj 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 07. august 2019,
som ændret ved lov nr. 363 af 09. marts 2021, lov nr. 1630 af 28. december 2022, lov nr. 492 af 15. maj 2023 og lov nr. 1798 af 28. december 2023

Kapitel 5 1 Ændringer i universitetets status
§ 31

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra det pågældende universitets bestyrelse godkende undtagelser fra lovens bestemmelser. Tilsvarende gælder i forbindelse med godkendelse af sammenlægning af universiteter eller sammenlægning af universiteter og forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. For institutioner, der ikke hører under uddannelses- og forskningsministeren, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 2 I forbindelse med godkendelse af et samarbejde efter stk. 1 kan uddannelses- og forskningsministeren, for så vidt angår samarbejde mellem universiteter og statslige uddannelses- eller forskningsinstitutioner, bestemme, at statens udlæg for universitetet over for tredjemand kan modregnes efter § 24, stk. 5, i tilskud til universitetet efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Stk. 3 Sammenlægning efter stk. 1 sker uden likvidation, ved at universitetets, den videregående uddannelsesinstitutions eller forskningsinstitutionens rettigheder og forpligtelser overdrages til den nye eller den fortsættende institution.

Stk. 4 Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, godkende, at et universitet ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til et andet universitet, en anden forskningsinstitution eller en anden videregående uddannelsesinstitution. Spaltning sker, ved at dele af universitetets rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nye institutioner. For institutioner, der ikke hører under uddannelses- og forskningsministeren, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 5 Det er en betingelse ved sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 4, at der ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder.

Stk. 6 Sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 4 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 7 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler i forbindelse med et samarbejde mellem universiteter eller mellem universiteter og forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner og om sammenlægninger og spaltninger.

§ 32

Nedlægger bestyrelsen universitetet, overgår dets nettoformue til staten, jf. dog § 38, stk. 8. Beslutning om nedlæggelse skal godkendes af ministeren.

Stk. 2 Gaver skænket til universitetet overgår til staten, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler, jf. dog § 38, stk. 8.

§ 33

Ministeren kan fastsætte særlige regler for universiteter eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.

Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan undtagelsesvis og efter forhandling med vedkommende minister samt drøftelse med universitetet pålægge universitetet at udføre opgaver efter § 2, stk. 4, mod betaling, når der er tale om opgaver af væsentlig samfundsmæssig betydning.

§ 33a

Betegnelsen universitet eller tilsvarende betegnelse på andre sprog samt forkortelser heraf som forretningskendetegn og lign. i forbindelse med udøvelse af uddannelses- og universitetsvirksomhed må kun anvendes af universiteter omfattet af denne lov og af institutioner, som i medfør af anden lov er tillagt ret hertil.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse for

  • 1) udenlandske universiteter, som ifølge lovgivningen i det pågældende land eller i øvrigt er offentligt anerkendt,

  • 2) udenlandske universiteter, der er anerkendt efter international aftale eller i aftalen har opnået retten til betegnelser efter stk. 1,

  • 3) institutioner m.v., der i medfør af EU/EØS-reglerne i øvrigt har ret til at markedsføre sig her i landet under betegnelser efter stk. 1, og

  • 4) institutioner m.v. i Danmark, der i udlandet af en institution, der følger internationale principper for kvalitetssikring, er blevet godkendt til betegnelser efter stk. 1 eller har fået deres uddannelser godkendt som universitetsuddannelser.