Ungdomsskoleloven § 1

Denne konsoliderede version af ungdomsskoleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ungdomsskoler

Lov nr. 411 af 13. juni 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019,
som ændret ved lov nr. 745 af 08. juni 2018 og lov nr. 209 af 05. marts 2019

§ 1

Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.