Undergrundsloven § 34

Denne konsoliderede version af undergrundsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Lov nr. 293 af 10. juni 1981,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023

§ 34

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Energistyrelsen samler alle foreliggende oplysninger om Danmarks undergrund. Med henblik herpå skal prøver og andre oplysninger om undergrunden, der tilvejebringes under udøvelsen af virksomhed omfattet af denne lov, indsendes efter regler fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Stk. 2 Der kan i tilladelser efter denne lov fastsættes regler om fortrolighed med hensyn til de i stk. 1 nævnte indberetninger.