Undergrundsloven § 23i

Denne konsoliderede version af undergrundsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Lov nr. 293 af 10. juni 1981,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023

§ 23i

Rettighedshaveren til en CO2-lagringslokalitet skal opstille et program for overvågning af injektionsanlæggene og lagringskomplekset, inden injektion af CO2 påbegyndes. Programmet skal beskrive rettighedshaverens tiltag for at sikre en hensigtsmæssig drift af lageret. Rettighedshaveren skal sikre overholdelsen af programmet for overvågning og sikre, at det kontrolleres på passende måde. Mindst en gang om året skal rettighedshaveren indsende en rapport til klima-, energi- og forsyningsministeren med beskrivelse af programmet og kontrollen af dette. Rapporten skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1, herunder om, hvad programmet for overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres og indrapporteres.