Udstykningsloven § 7

Denne konsoliderede version af udstykningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v.

Lov nr. 137 af 07. marts 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 17. januar 2024

§ 7

Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse, jf. § 9, overføres

  • 1) areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom, til offentlig vej, til søterritoriet eller til havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone eller

  • 2) umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej.