Udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning (udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1015 af 28. juni 2022

Kapitel 1 Udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf
Behandling af en ansøgning om udsættelse
§ 1

Afgørelse om udsættelse træffes af det kriminalforsorgsområde, hvor den dømte skal udstå straffen. Er der ikke taget stilling til, hvor straffen skal fuldbyrdes, træffes afgørelsen om udsættelse af det kriminalforsorgsområde, som skal tage stilling til, hvor straffen skal fuldbyrdes, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Afgørelse om udsættelse træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet, jf. stk. 1, hvis den dømte samtidig ansøger om benådning, eller der bliver spørgsmål om foreløbig udsættelse med henblik på eventuel efterfølgende benådning eller om udsættelse indtil videre.

Stk. 3 Spørgsmål om tilbagekaldelse af en tilladelse til udsættelse behandles af kriminalforsorgsområdet, jf. stk. 1. Tilbagekaldelse af en foreløbig udsættelse med henblik på eventuel efterfølgende benådning skal dog forelægges for Direktoratet for Kriminalforsorgen til afgørelse.

Stk. 4 Ansøgning om udsættelse med at fuldbyrde forvandlingsstraf for bøde behandles i overensstemmelse med reglerne i bødebekendtgørelsens kapitel 3 om henstand med betaling af bøden.

§ 2

Tilladelse til udsættelse betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold, ligesom udsættelse endvidere kan betinges af, at den dømte i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 13, stk. 1.

Stk. 2 Udsættelsen skal være begrænset til et bestemt tidsrum (udsættelsesperioden), jf. dog § 4. Hvis en tilladelse til udsættelse medfører, at en del af fængselsstraffen fuldbyrdes særskilt (opdeling), skal tilladelsen indeholde oplysning om varigheden af den første del af fængselsstraffen.

Stk. 3 Udsættelse gives enten til det tidspunkt efter udløbet af udsættelsesperioden, hvor pladsforholdene i afsoningsinstitutionen tillader, at indkaldelse til afsoning finder sted, eller til en bestemt dato, men kun hvis ganske særlige hensyn taler derfor.

Udsættelse i særlige tilfælde
§ 3

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan med henblik på eventuel efterfølgende benådning foreløbigt tillade udsættelse, jf. § 1, stk. 2. Inden der træffes afgørelse om spørgsmålet om udsættelse, skal der indhentes de udtalelser, som er nævnt i § 10, stk. 2 og 5.

Stk. 2 Afgørelse om, at straffuldbyrdelsen foreløbigt udsættes som nævnt i stk. 1, skal snarest muligt forkyndes for den dømte ved kriminalforsorgsområdets foranstaltning. Samtidig vejledes den dømte udførligt om afgørelsens betydning, herunder om forståelsen af de fastsatte vilkår og om virkningen af vilkårsovertrædelser.

Stk. 3 Ca. 6 uger før udsættelsesperiodens udløb skal kriminalforsorgsområdet afgive en afsluttende udtalelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen om forløbet af udsættelsen.

§ 4

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bestemme, at fuldbyrdelsen af fængselsstraf indtil videre skal udsættes, hvis den dømte er ramt af en alvorlig lidelse, jf. § 1, stk. 2. Inden afgørelsen af spørgsmålet om udsættelse skal kriminalforsorgsområdet og politidirektøren afgive udtalelser, jf. § 10, stk. 2.

Stk. 2 Afgørelse om, hvornår fængselsstraffen kan fuldbyrdes, træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 3 Inden der træffes afgørelse om, at fængselsstraffen kan fuldbyrdes som nævnt i stk. 2, indhentes en lægelig udtalelse.

Stk. 4 Stk. 2-3 finder tilsvarende anvendelse for dømte, som i anledning af dommen undergives frihedsberøvende foranstaltninger efter straffelovens § 73, indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.