Udligningsloven § 23c

Denne konsoliderede version af udligningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Lov nr. 499 af 07. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021,
som ændret ved lov nr. 2052 af 19. december 2020 og lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 23c

Kommuner, hvis provenu pr. indbygger af dækningsafgift på offentlige ejendomme, jf. ejendomsskattelovens § 11, stk. 1, er højere end landsgennemsnittet pr. indbygger, yder årligt et tilskud til de kommuner, hvis provenu pr. indbygger af dækningsafgift på offentlige ejendomme, jf. ejendomsskattelovens § 11, stk. 1, er lavere end landsgennemsnittet pr. indbygger.

Stk. 2 En kommunes tilskud eller bidrag pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som 10 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger af dækningsafgift på offentlige ejendomme og det landsgennemsnitlige provenu pr. indbygger. Det samlede tilskud eller bidrag for kommunen fremkommer ved at gange tilskuddet eller bidraget pr. indbygger med kommunens indbyggertal.

Stk. 3 Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om kommunernes indberetning af oplysninger om provenu af dækningsafgift på offentlige ejendomme.