Udligningsloven § 21d

Denne konsoliderede version af udligningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Lov nr. 499 af 07. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021,
som ændret ved lov nr. 2052 af 19. december 2020 og lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 21d

Social- og indenrigsministeren kan yde støtte til driftsselskabet bag en afløserfærge til at dække et eventuelt driftsunderskud ved en afløserfærge, som er under udvikling i samarbejde med Færgesekretariatet.

Stk. 2 Støtte ydes i form af tilskud.

Stk. 3 Støtte til at dække et eventuelt driftsunderskud ved en afløserfærge kan ydes i perioden 2022-2026 inden for en samlet ramme på maksimalt 15 mio. kr.

Stk. 4 Social- og indenrigsministeren fastlægger de nærmere betingelser for ydelse af støtte til at dække et eventuelt driftsunderskud i en aftale med driftsselskabet bag afløserfærgen.