Udlændingebekendtgørelsen § 10

Denne konsoliderede version af udlændingebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet

Bekendtgørelse nr. 1206 af 23. august 2022,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 367 af 30. marts 2023 og bekendtgørelse nr. 1293 af 03. november 2023

§ 10

Indrejse fra og udrejse til et andet Schengenland finder sted uden indrejse- og udrejsekontrol, jf. dog § 13. Er der undtagelsesvis i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25 indført midlertidig kontrol ved grænsen til et andet Schengenland, skal indrejse fra og udrejse til det pågældende land dog ske i overensstemmelse med tilsvarende kontrolforanstaltninger som ved indrejse fra og udrejse til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, jf. § 11.