Udbetaling Danmark-loven § 20

Denne konsoliderede version af udbetaling Danmark-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Udbetaling Danmark

Lov nr. 324 af 11. april 2012,
jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 12. februar 2021,
som ændret ved lov nr. 452 af 20. april 2022, lov nr. 1267 af 13. september 2022, lov nr. 455 af 02. maj 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1538 af 12. december 2023 og lov nr. 266 af 19. marts 2024

§ 20

For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for Udbetaling Danmark et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere en ledelsesberetning. Regnskabsåret følger kalenderåret.

Stk. 2 Det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision sendes til beskæftigelsesministeren snarest muligt efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 3 Årsregnskabet offentliggøres.