Trafikselskabsloven § 28

Denne konsoliderede version af trafikselskabsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om trafikselskaber

Lov nr. 582 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 01. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 1571 af 12. december 2023

§ 28

Trafikselskaberne, Bornholms Regionskommune, Metroselskabet I/S og DSB skal stille enkeltbilletter og periodekort, jf. § 6 b, stk. 3, til rådighed for videresalg gennem tredjepart til en pris, der ikke overstiger prisen for slutkunderne i de offentlige salgskanaler.

Stk. 2 Tredjeparts videresalg af billetter skal ske til en pris, der ikke må overstige prisen for slutkunderne i de offentlige salgskanaler.

Stk. 3 Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til udvalgte billetter, herunder rejsekort og kommercielle billetter, som trafikselskaberne, Bornholms Regionskommune, Metroselskabet I/S og DSB skal stille til rådighed for videresalg gennem tredjepart til en pris, der ikke overstiger prisen for slutkunderne i de offentlige salgskanaler.

Stk. 4 Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til standarder for billetteringsformater.