Trafikselskabsloven § 27a

Denne konsoliderede version af trafikselskabsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om trafikselskaber

Lov nr. 582 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 01. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 1571 af 12. december 2023

§ 27a

Trafikselskaberne, Bornholms Regionskommune, Metroselskabet I/S og DSB skal vederlagsfrit stille transportdata til rådighed for tredjepart i regi af Rejsekort & Rejseplan A/S.

Stk. 2 Jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt, skal vederlagsfrit stille transportdata til rådighed for tredjepart i regi af Rejsekort & Rejseplan A/S.

Stk. 3 Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om transportdata, som Rejsekort & Rejseplan A/S skal stille til rådighed for tredjepart, og standardformater for deling af transportdata, som Rejsekort & Rejseplan A/S skal anvende.

Stk. 4 Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om videreudvikling af rejseplan- og rejsekortsystemets datasystemer.