Tøndermarskloven Kapitel 10

Denne konsoliderede version af tøndermarskloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken

Lov nr. 111 af 12. marts 1988,
jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 26. maj 2023

Kapitel 10 1 Administrative bestemmelser
§ 38

Kommunalbestyrelsen kan tillade fravigelser fra bestemmelserne i § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1-3, § 16, stk. 2, § 17, stk. 2, § 19 og § 37, stk. 2, når det ansøgte ikke vil komme i strid med lovens formål.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan tillade visse fravigelser fra bestemmelsen i § 20 efter nærmere regler, der fastsættes af miljøministeren. Habitatbekendtgørelsen

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen underretter miljøministeren om de afgørelser, der træffes efter stk. 1 og 2.

Stk. 4 Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger om tilladelser efter stk. 1. Habitatbekendtgørelsen

§ 39

Miljøministeren kan i særlige tilfælde foretage ændringer i afgrænsningen af lovens områder, jf. § 1, og af den opdeling af arealer, der fremgår af lovens kapitel 3.

Stk. 2 Ministerens afgørelser efter stk. 1 meddeles skriftligt til ejere og indehavere af andre rettigheder over de berørte ejendomme. Afgørelserne skal endvidere bekendtgøres i Statstidende og herudover offentliggøres.  Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.

§ 40

Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov og de forskrifter, der fastsættes i medfør af loven.

Stk. 2 Fiskerikontrollen påser overholdelsen af bestemmelsen i § 14, stk. 1.

Stk. 3 Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, skal kommunalbestyrelsen søge forholdet lovliggjort. Kommunalbestyrelsen kan herved meddele de fornødne påbud, herunder påbud om, at en lodsejer, der ikke overholder bestemmelserne i § 16, skal lade arealet indgå i den græsningsordning, der er nævnt i § 27.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen påser, at påbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes.

Stk. 5 Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelsen af tilsynsvirksomheden.

§ 41

Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold, medmindre andet følger af kapitel 9 a.

Stk. 2 Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at den pågældende efterkommer påbudet, kan kommunalbestyrelsen foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning.

§ 42

Betingelser, der knyttes til tilladelser eller godkendelser i henhold til loven eller forskrifter udfærdiget i medfør af loven, er bindende for ejer og indehaver af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår en sådan ret er stiftet. Betingelsen kan tinglyses på ejendommen.

§ 43

Tilladelser, der er meddelt efter loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven, bortfalder, såfremt de ikke er udnyttet inden 5 år efter meddelelsen. Tilladelsen skal indeholde oplysning herom.

§ 44

Kommunalbestyrelsens afgørelser om pligten til bevanding efter § 24 og det til enhver tid gældende regulativ kan påklages efter reglerne i vandløbsloven. Vandløbslovens regler om beslutninger i vandløbssager finder ligeledes anvendelse på kommunalbestyrelsens afgørelser.

Stk. 2 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der ved en fejl skrevet "klage" i stedet for "sagen" i denne bestemmelse, jf. § 33, nr. 2, i lov nr. 1715 af 27. december 2016. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 37, stk. 3, samt § 38 om fravigelser fra § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 19 og § 37, stk. 2, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet af

  • 1) adressaten for afgørelsen,

  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,

  • 3) Digelaget for Marsken ved Tønder, når afgørelsen vedrører spørgsmål af betydning for drift og vedligeholdelse af diger og afvandings- og bevandingsanlæg,

  • 4) enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen,

  • 5) offentlige myndigheder,

  • 6) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

  • 7) Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening og

  • 8) Friluftsrådet, når afgørelsen berører væsentlige rekreative interesser.

Stk. 3 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der ved en fejl skrevet "klage" i stedet for "sagen" i denne bestemmelse, jf. § 33, nr. 2, i lov nr. 1715 af 27. december 2016. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 33 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet af adressaten for afgørelsen.

Stk. 4 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der ved en fejl skrevet "klage" i stedet for "sagen" i denne bestemmelse, jf. § 33, nr. 2, i lov nr. 1715 af 27. december 2016. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitel 9 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet af

  • 1) adressaten for afgørelsen,

  • 2) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,

  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

  • 4) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres vedtægter varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og

  • 5) lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål.

Stk. 5 Kommunalbestyrelsens øvrige afgørelser efter loven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 6 Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette de klageberettigede om afgørelser, der kan påklages efter stk. 2, herunder offentlige myndigheder, der må antages at have interesse i sagen. Der skal dog kun gives skriftlig underretning til de i stk. 2, nr. 6, nævnte foreninger og organisationer, såfremt de har anmodet kommunalbestyrelsen herom. Underretning af de personer m.v., som er omfattet af stk. 2, nr. 4, kan finde sted ved offentlig annoncering, jf. stk. 7.

Stk. 7 Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre alle afgørelser, der kan påklages efter stk. 2, medmindre de er af underordnet betydning. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.

Stk. 8 Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 9 Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Stk. 10 Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Stk. 11 Myndigheden skal straks underrette Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.

Stk. 12 Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Stk. 13 Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 9, 4. og 5. pkt., og stk. 10 ikke anvendelse.

Stk. 14 Tilladelser må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

§ 44a

Ved klage efter § 44, stk. 4, nr. 3 og 4, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.

§ 45

Miljøministeren foretager i samarbejde med øvrige berørte myndigheder en løbende overvågning af områdets udvikling og benyttelse.

§ 46

Miljøministeren forestår i samarbejde med kommunerne og øvrige berørte myndigheder vejlednings- og informationsvirksomhed om de natur- og kulturhistoriske forhold.

§ 47

Kommunalbestyrelserne nedsætter et rådgivende udvalg for Tøndermarsken til at rådgive om større og principielle spørgsmål i forbindelse med loven.

§ 48

Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Bekendtgørelse om indhentelse af udtalelse om miljøskade m.v. Delegationsbekendtgørelse

Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Bekendtgørelse om indhentelse af udtalelse om miljøskade m.v. Delegationsbekendtgørelse

Stk. 3 Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

§ 49

Myndighederne efter loven eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, efter forudgående underretning og mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ejendomme, der er omfattet af loven, for at udøve tilsynsvirksomhed og for at foretage undersøgelser af betydning for opfyldelsen af lovens formål.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger eller dele af bygninger, der udelukkende anvendes til privat beboelse.

Stk. 3 Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 49a

Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration af loven.

§ 49b

Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår der kan meddeles dispensationer efter § 38, stk. 1 og 2. Habitatbekendtgørelsen