Toldloven § 78

Denne konsoliderede version af toldloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1116 af 22. september 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 04. januar 2022,
som ændret ved lov nr. 1795 af 28. december 2023

§ 78

Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af § 73 eller straffelovens § 289, forsætligt eller groft uagtsomt:

  • 1) Bryder eller fjerner eller gør uvirksomt en forsegling eller identitetsmærke, der er anbragt af told- og skatteforvaltningen i Danmark eller toldmyndigheden i et andet land, som er medlem af EU.

  • 2) Bryder eller fjerner eller gør uvirksomt et toldlukke eller identitetsmærke, der er anbragt af toldmyndigheden i et andet land i medfør af en mellemfolkelig aftale om internationale transporter af varer, som Danmark har tiltrådt.

  • 3) Bryder eller fjerner eller gør uvirksomt en forsegling, der efter bestemmelse af told- og skatteforvaltningen i Danmark eller toldmyndigheden i et andet land, der er medlem af EU, er anbragt af andre end disse myndigheder.

  • 4) Undlader at opfylde en pligt til at frembyde varer, der er under forsegling, for told- og skatteforvaltningen.