14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Tjenesteydelsesloven § 1

Lov om tjenesteydelser i det indre marked paragraf 1

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af tjenesteydelsesloven og bygger på lov nr. 384 af 25. May 2009. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§1 Loven finder anvendelse på

  • 1) tjenesteydere, der er statsborgere eller etableret i et EU/EØS-land, og som ønsker at etablere sig eller allerede er etableret i Danmark, og

  • 2) tjenesteydere, der er etableret i et andet EU/EØS-land, og som ønsker midlertidigt at levere tjenesteydelser i Danmark, eller som midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark.

•••

Stk. 2 Loven vedrører ikke

  • 1) liberalisering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,

  • 2) privatisering af offentlige enheder, der udfører tjenesteydelser,

  • 3) afskaffelse af monopoler på udførelse af tjenesteydelser,

  • 4) støtte, som er omfattet af fællesskabsrettens konkurrenceregler,

  • 5) fastsættelsen af, i overensstemmelse med fællesskabsretten, hvad der betragtes som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,

  • 6) organiseringen og finansieringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, i overensstemmelse med fællesskabsretten, og de specifikke forpligtelser, der gælder for dem,

  • 7) foranstaltninger truffet på fællesskabsplan eller i Danmark i overensstemmelse med fællesskabsretten for at fremme kulturel eller sproglig mangfoldighed eller mediepluralismen,

  • 8) strafferetten,

  • 9) arbejdsretlige regler, herunder regler om arbejdsmiljø,

  • 10) lovgivning om social sikring,

  • 11) udøvelsen af grundlæggende rettigheder,

  • 12) skatte- og afgiftsområdet,

  • 13) den internationale privatret og

  • 14) bestemmelser i fællesskabsretsakter om særlige aspekter af adgangen til eller udøvelsen af tjenesteydelser inden for særlige områder eller særlige erhverv, som er i modstrid med bestemmelser i denne lov.

•••

Stk. 3 Loven finder ikke anvendelse på følgende tjenesteydelser:

  • 1) Ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse.

  • 2) Finansielle tjenesteydelser.

  • 3) Elektroniske kommunikationstjenester og -net­værk samt tilhørende faciliteter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets

    • a) direktiv nr. 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter,

    • b) direktiv nr. 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og tjenester,

    • c) direktiv nr. 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,

    • d) direktiv nr. 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og

    • e) direktiv nr. 2002/58/EF 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.

  • 4) Tjenesteydelser på transportområdet, herunder havnetjenester, omfattet af EF-traktatens afsnit V.

  • 5) Tjenesteydelser, der udbydes af vikarbureauer.

  • 6) Tjenesteydelser på sundhedsområdet.

  • 7) Audiovisuelle tjenesteydelser og radiospredning.

  • 8) Spil, hvor deltagerne gør en indsats med penge, og hvor udfaldet beror helt eller delvis på tilfældet, herunder lotteri og kasinospil.

  • 9) Virksomhed, som er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed.

  • 10) Sociale tjenesteydelser, der udføres af det offentlige eller med opdrag fra det offentlige eller af velgørende organisationer i forbindelse med socialt boligbyggeri, børnepasning og støtte til familier og enkeltpersoner, som har permanent eller midlertidigt behov herfor.

  • 11) Private vagttjenester.

•••
profile photo
Profilside