Tjenestemandsloven § 52b

Denne konsoliderede version af tjenestemandsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om tjenestemænd

Lov nr. 291 af 18. juni 1969,
jf. lovbekendtgørelse nr. 511 af 18. maj 2017

§ 52b

For Tjenestemandsrettens formand, dommere og stedfortrædere gælder retsplejelovens inhabilitetsregler for dommere.

Stk. 2 De dommere, som skal deltage i pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse, om der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.

Stk. 3 Indsigelser mod en dommers habilitet bør så vidt muligt fremsættes straks efter modtagelsen af meddelelsen om, hvem der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under alle omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen påbegyndes. Afgørelse om habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.