Tinglysningsafgiftsloven § 2

Denne konsoliderede version af tinglysningsafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven)

Lov nr. 382 af 02. juni 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 22. juni 2020,
som ændret ved lov nr. 168 af 29. februar 2020, lov nr. 2227 af 29. december 2020, lov nr. 369 af 02. april 2023 og lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 2

Den del af afgiftsbeløb efter denne lov, der er beregnet som en procentdel, afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 2 Er det beløb, der skal betales afgift af, angivet i fremmed valuta, skal der ved omregning af dette beløb til danske kroner enten anvendes en dagskurs på valutaen inden for de sidste 14 dage forud for anmeldelsestidspunktet eller den toldkurs, der er gældende for den periode, hvor anmeldelsen finder sted. Ved tinglysning af pant i fast ejendom eller andel i en andelsboligforening, som er helt eller delvis fritaget for afgift efter § 5 a, kan dog anvendes den dagskurs på valutaen, som er lagt til grund på det tidspunkt, hvor lånetilbuddet afgives. Dokumentation for den anvendte dagskurs skal fremlægges på told- og skatteforvaltningens anmodning.

Stk. 3 Er der ved beregning af afgiften adgang til at vælge mellem flere opgørelser af afgiftsgrundlaget, beregnes afgiften af det afgiftsgrundlag, der medfører den højeste afgift.