14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Timeshareloven § 9

Lov om forbrugeraftaler om brugsret til logi på timesharebasis, længerevarende ferieprodukter m.v. paragraf 9

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af timeshareloven og bygger på lov nr. 102 af 15. February 2011. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§9 Forbrugeren kan inden for en frist på 14 dage træde tilbage fra aftaler som nævnt i § 3, nr. 1-4 (fortrydelsesret).

•••

Stk. 2 Den periode, hvori fortrydelsesretten efter stk. 1 kan udøves, løber fra

  • 1) den dag, hvor aftalen er indgået, eller

  • 2) den dag, hvor forbrugeren modtager aftalen, hvis dette tidspunkt er senere end tidspunktet efter nr. 1.

•••

Stk. 3 Hvis forbrugeren i tilknytning til en timeshareaftale har indgået en bytteaftale og begge aftaler er tilbudt forbrugeren på samme tidspunkt, løber fortrydelsesfristen for begge aftaler fra den dag, hvor timeshareaftalen er indgået, eller, hvis dette tidspunkt ligger senere, fra den dag, hvor forbrugeren har modtaget timeshareaftalen.

•••

Stk. 4 Vil forbrugeren udøve sin fortrydelsesret, skal forbrugeren meddele den erhvervsdrivende dette inden udløbet af fristen efter stk. 1, jf. dog § 10. Meddelelsen skal ske på papir eller andet varigt medium. Forbrugeren kan benytte standardfortrydelsesskemaet i lovens bilag 5. Fristen anses for overholdt, hvis meddelelsen er afsendt inden fortrydelsesfristens udløb. Udløber fristen på en søn- eller helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, forlænges fristen til den førstkommende hverdag.

•••
profile photo
Profilside