Taxilov § 12

Denne konsoliderede version af taxilov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1538 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 22. april 2023,
som ændret ved lov nr. 1567 af 12. december 2023

§ 12

En tilladelse til erhvervsmæssig persontransport kan tilbagekaldes, hvis indehaveren

  • 1) må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 6, som følge af at vedkommende i forbindelse med udførelsen af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i

    • a) loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,

    • b) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden kørekort og bilens indretning, udstyr og tilbehør,

    • c) arbejdsmiljølovens kapitel 9 om hvileperiode og fridøgn,

    • d) lovgivningen om euforiserende stoffer,

    • e) skatte- og afgiftslovgivningen eller

    • f) udlændingeloven om menneskesmugling,

  • 2) har en forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover,

  • 3) ikke længere har den påkrævede egenkapital, jf. § 3, stk. 2, nr. 5, eller

  • 4) ikke længere har en nulemissionsbil tilknyttet tilladelsen, jf. § 41, stk. 2.

Stk. 2 En tilladelse til erhvervsmæssig persontransport kan tilbagekaldes, hvis en chauffør eller en anden, der optræder i indehaverens interesse, i forbindelse med udførelse af erhvervet gentagne gange groft har overtrådt bestemmelser omfattet af stk. 1, nr. 1.

Stk. 3 En godkendelse som ansvarlig leder af en virksomhed kan tilbagekaldes under de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2. Det samme gælder, hvis vedkommende er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

Stk. 4 Tilbagekaldelse efter stk. 1-3 sker for en periode fra 1 til 5 år eller indtil videre.