Tatoveringsfjernelsesloven Kapitel 1

Denne konsoliderede version af tatoveringsfjernelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fjernelse af tatovering med laser

Lov nr. 493 af 1. maj 2019

Kapitel 1 1 Lovens formål og anvendelsesområde
§ 1

Lovens formål er at fastsætte krav til virksomheder, der udfører fjernelse af tatovering med laser, med henblik på at mindske de helbredsmæssige risici for forbrugerne.

§ 2

Denne lov gælder for virksomheder, der udfører fjernelse af tatovering med laser, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Denne lov gælder ikke for fjernelse af tatovering med laser på medicinsk indikation.