14 dages gratis
Prøveabonnement
Sygedagpengeloven § 58c
Lov om sygedagpenge paragraf 58c
Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af sygedagpengeloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1263 af 02. september 2022. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.
§58c En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. august 2021 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3. Retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.
Stk. 2 Som pårørende efter stk. 1 anses en lønmodtager, der deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som har en familiemæssig tilknytning til lønmodtageren.
Stk. 3 Det er en betingelse for ret til sygedagpenge efter stk. 1, at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at lønmodtageren er pårørende, jf. stk. 2, til en person omfattet af stk. 1, der efter en konkret og individuel lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.
For at skrive og dele noter skal du være oprettet som bruger og have abonnement.
Du kan se hvordan noterne og andre funktioner og værktøjer fungerer på markedsføringsloven.
Skriv en note