SVU-loven Kapitel 3

Denne konsoliderede version af sVU-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om statens voksenuddannelsesstøtte

Lov nr. 490 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020,
som ændret ved lov nr. 1693 af 26. december 2017, lov nr. 1701 af 27. december 2018, lov nr. 672 af 26. maj 2020 og lov nr. 2400 af 14. december 2021

Kapitel 3 1 Uddannelse på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse, der giver ret til SVU. Klippekort og deltagerbetaling
§ 4

Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der på følgende områder kan gives SVU til:

  • 1) Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

  • 2) Almen voksenuddannelse.

  • 3) Gymnasial uddannelse.

  • 4) Anden uddannelse på tilsvarende niveau, jf. nr. 1-3.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden og om, at der kan tildeles SVU til kombinationer af de uddannelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

§ 5

SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse, jf. § 4, stk. 1, gives inden for et samlet støttesystem (klippekort til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse) på højst 40 uger omregnet til heltid.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om støttesystemet (klippekortet).

§ 6

(Ophævet)

§ 7

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at staten yder tilskud til hel eller delvis dækning af deltagerbetaling til beskæftigede uddannelsessøgende, der modtager SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse.