SU-loven § 46d

Denne konsoliderede version af sU-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om statens uddannelsesstøtte

Lov nr. 448 af 14. juni 1995,
jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023,
som ændret ved lov nr. 1574 af 12. december 2023

§ 46d

Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 2, kan få udlandsstipendium til en uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for uddannelsen i udlandet, jf. dog § 46 b.

Stk. 2 Udlandsstipendiet til en uddannelse på kandidatniveau udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser.

Stk. 3 Retten til udlandsstipendium til en uddannelse på kandidatniveau af op til 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i udlandet har mindst fem klip eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point. Retten til udlandsstipendium til en uddannelse på kandidatniveau af mere end 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende har mindst 20 klip eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for uddannelsen.

Stk. 4 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den faktiske studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen og kan herunder fastsætte regler om omregning af fremmed valuta til danske kroner. SU-bekendtgørelsen