SU-loven § 12

Denne konsoliderede version af sU-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om statens uddannelsesstøtte

Lov nr. 448 af 14. juni 1995,
jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023,
som ændret ved lov nr. 1574 af 12. december 2023

§ 12

De beløb, der er nævnt i §§ 8-11, reguleres én gang årligt den 1. januar.

Stk. 2 Beløbene reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct., jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3 Ved den årlige regulering af beløbene i finansårene 2014-2021 anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.

Stk. 4 For finansåret 2014 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2015 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2016-2021 udgør procentsatsen 0,75.

Stk. 5 Reguleringen efter stk. 2-4 sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænser. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.