SU-loven § 1

Denne konsoliderede version af sU-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om statens uddannelsesstøtte

Lov nr. 448 af 14. juni 1995,
jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023,
som ændret ved lov nr. 1574 af 12. december 2023

§ 1

Uddannelsessøgende kan få statens uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad.

Stk. 2 Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., efter §§ 4 b og 5 i universitetsloven, efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne og efter § 9 b i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner giver ikke ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 3 Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i form af udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. afsnit I a.

Stk. 4 Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en uddannelse på kandidatniveau i udlandet administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (styrelsen).

Stk. 5 Uddannelsesstøtte til ph.d.-studium administreres af den enkelte stipendiegiver, jf. § 48.