14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Straffuldbyrdelsesloven Kapitel 7

Lov om fuldbyrdelse af straf m.v. kapitel 7

Dette kapitel er fra den opdaterede og konsoliderede version af straffuldbyrdelsesloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1333 af 09. december 2019. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

Straffuldbyrdelsesloven

Kapitel 7
1
Forarbejder

Valg af afsoningsinstitution m.v. og senere overførsel mellem afsoningsinstitutioner

§20 Institutioner m.v.
Fængselsstraf fuldbyrdes i fængsel eller i arresthus.

Stk. 2 Fængselsstraf kan dog efter reglerne i § 78 om anbringelse i og overførsel til særlig institution m.v. i særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens udslusningsfængsler og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen.

Stk. 3 I særlige tilfælde kan fængselsstraf endvidere fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78 a-78 f.

§21 Anbringelse i fængsel eller arresthus
Fængselsstraf fuldbyrdes normalt i fængsel.

Stk. 2 Kortvarig fængselsstraf kan fuldbyrdes i arresthus, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner.

Stk. 3 Fængselsstraf kan endvidere fuldbyrdes i arresthus, hvis

  • 1) det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme,

  • 2) der er bestemte grunde til at antage, at den dømtes farlighed eller kriminalitet gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse, brandstiftelse eller indsmugling eller handel med euforiserende stoffer,

  • 3) det må anses for nødvendigt for at beskytte den dømte mod overgreb eller

  • 4) den dømte efter de lægelige oplysninger bør anbringes i Vestre Hospital.

Stk. 4 Fængselsstraf kan i øvrigt kun fuldbyrdes i arresthus, hvis den dømte selv ønsker det og

  • 1) har udgang til arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet eller

  • 2) særlige familiemæssige eller andre personlige forhold taler for det.

§22 Anbringelse i åbent eller lukket fængsel
Fuldbyrdelse af straf i fængsel sker normalt i åbent fængsel.

Stk. 2 Fuldbyrdelse af straffen skal dog ske i lukket fængsel, når straffen er på 5 år eller mere. Fuldbyrdelsen af straffen skal imidlertid også i dette tilfælde ske i åbent fængsel, hvis det ikke findes betænkeligt efter det i øvrigt oplyste om den dømte.

Stk. 3 Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan ske i lukket fængsel, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme.

Stk. 4 Det samme gælder, hvis der efter de i øvrigt foreliggende oplysninger om den dømte og efter kriminalitetens art er bestemte grunde til at antage, at den dømte ved anbringelse i åbent fængsel vil

  • 1) undvige eller

  • 2) begå strafbart eller groft disciplinært forhold eller udvise anden adfærd, der er åbenbart uforenelig med ophold i åbent fængsel.

Stk. 5 Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan endvidere ske i lukket fængsel, hvis

  • 1) det må anses for nødvendigt for at beskytte den dømte mod overgreb eller

  • 2) den dømte efter de lægelige oplysninger bør anbringes i Anstalten ved Herstedvester.

Stk. 6 Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan desuden ske i lukket fængsel, hvis den dømte selv ønsker det og særlige familiemæssige eller andre personlige forhold taler for det.

§22a Fuldbyrdelse af en straf af fængsel på livstid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, skal uanset § 22, stk. 2, 2. pkt., ske i lukket fængsel.

Stk. 2 Kriminalforsorgen kan dog undtagelsesvis bestemme, at stk. 1 ikke skal finde anvendelse, hvis hensyn til den indsattes helbred taler herfor.

§23 Valg af afsoningsinstitution
Fængselsstraf skal, så vidt det er praktisk muligt, fuldbyrdes i nærheden af den dømtes hjemsted. Ved afgørelsen af, i hvilket åbent eller lukket fængsel eller i hvilket arresthus den dømte skal anbringes, skal der endvidere tages hensyn til den dømtes egne ønsker, navnlig vedrørende arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige forhold.

Stk. 2 Reglerne i stk. 1, 1. pkt., kan fraviges

  • 1) ved kortvarig fængselsstraf,

  • 2) af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,

  • 3) for at beskytte den dømte mod overgreb,

  • 4) for at yde den dømte pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand,

  • 5) for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme,

  • 6) for at forhindre, at den indsatte undviger,

  • 7) for at undgå, at den indsatte afsoner i en institution, hvor en af den indsattes nærstående gør tjeneste,

  • 8) for at undgå, at den dømte afsoner i en institution i tilfælde, hvor den dømte har begået strafbart forhold mod en ansat, der gør tjeneste i institutionen, eller dennes nærstående, eller

  • 9) hvis hensynet til retshåndhævelsen eller andre særlige omstændigheder taler herfor.

§24 Overførsel af indsatte fra lukket til åbent fængsel
En indsat i et lukket fængsel skal overføres til åbent fængsel, når

Stk. 2 Overførsel til åbent fængsel kan undlades, hvis den resterende straffetid er ganske kort.

§24a En indsat, der udstår en straf af fængsel på livstid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, kan uanset § 24, stk. 1, nr. 2, ikke overføres fra lukket til åbent fængsel, før den pågældende har udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid eller har været anbragt i forvaring i 10 år.

Stk. 2 Når den indsatte har udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid eller har været anbragt i forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, i 10 år, finder § 24, stk. 1, nr. 2, anvendelse.

Stk. 3 Kriminalforsorgen kan dog undtagelsesvis bestemme, at stk. 1 ikke skal finde anvendelse, hvis hensyn til den indsattes helbred taler herfor.

§25 Overførsel af indsatte fra åbent til lukket fængsel
En indsat i et åbent fængsel kan overføres til lukket fængsel, når

  • 1) den pågældende er undveget eller har forsøgt herpå,

  • 2) den pågældende er fundet i besiddelse af en ikke ubetydelig mængde euforiserende stoffer,

  • 3) der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende har indsmuglet eller handlet med euforiserende stoffer, eller

  • 4) der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende har udøvet overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen.

Stk. 2 En indsat i et åbent fængsel kan endvidere overføres til lukket fængsel, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme.

Stk. 3 Det samme gælder, når der efter de nu foreliggende oplysninger er en særlig bestyrket mistanke om, at den indsatte ved fortsat ophold i åbent fængsel vil

  • 1) undvige eller

  • 2) begå grovere strafbart eller groft disciplinært forhold eller udvise anden adfærd, der er åbenbart uforenelig med fortsat ophold i åbent fængsel.

Stk. 4 En indsat i åbent fængsel kan også overføres til lukket fængsel, hvis

  • 1) det må anses for nødvendigt for at beskytte den pågældende mod overgreb eller

  • 2) den pågældende efter de lægelige oplysninger bør overføres til Anstalten ved Herstedvester.

Stk. 5 Under behandlingen af spørgsmålet om overførsel til lukket fængsel kan den indsatte midlertidigt anbringes i arresthus, når der er grund til at antage, at betingelserne for overførsel er opfyldt. Såfremt den indsatte samtykker heri, kan anbringelsen i stedet ske i lukket fængsel. Vedrører spørgsmålet overførsel efter stk. 4 til Anstalten ved Herstedvester, kan den midlertidige anbringelse altid ske i denne institution.

Stk. 6 En indsat i åbent fængsel kan desuden efter eget ønske overføres til lukket fængsel, hvis særlige familiemæssige eller andre personlige forhold taler for det.

§26 Overførsel af indsatte mellem ensartede afsoningsinstitutioner
En indsat kan overføres mellem åbne fængsler, mellem lukkede fængsler eller mellem arresthuse

  • 1) af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,

  • 2) for at beskytte den indsatte mod overgreb,

  • 3) for at yde den indsatte pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand,

  • 4) for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme,

  • 5) hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte har udøvet overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen,

  • 6) hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil undvige, forvolde brand eller indsmugle eller handle med euforiserende stoffer og det må anses for nødvendigt for at forhindre den indsatte i at begå forhold af denne karakter,

  • 7) hvis den indsatte selv ønsker det og særlige familiemæssige eller andre personlige forhold taler for det, eller

  • 8) for at undgå, at den indsatte afsoner i en institution, hvor en af den indsattes nærstående gør tjeneste.

Stk. 2 En indsat i fængselsafdelinger eller arresthuse udpeget til anbringelse af indsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, kan overføres til andre tilsvarende fængselsafdelinger eller arresthuse, når hensynet til at forebygge konflikter, styrke sikkerheden eller modvirke ny kriminalitet taler herfor.

§27 Overførsel af indsatte fra arresthus til fængsel
En indsat i et arresthus skal overføres til fængsel, når betingelserne i § 21, stk. 3 og 4, og § 28, stk. 1 og 3, ikke længere er opfyldt. Overførsel kan dog undlades, hvis reststraffen er kortvarig.

Stk. 2 En indsat i et arresthus kan endvidere overføres til fængsel

  • 1) af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,

  • 2) for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i arresthuset eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme eller

  • 3) af hensyn til muligheden for at yde den indsatte pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand.

Stk. 3 Afgørelsen af, om en overførsel efter stk. 1 eller 2 skal ske til åbent eller lukket fængsel, træffes efter bestemmelserne i § 22, jf. §§ 24 og 25.

§28 Overførsel af indsatte fra fængsel til arresthus
En indsat i et fængsel kan overføres til arresthus, hvis

  • 1) det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme,

  • 2) der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil undvige, forvolde brand eller indsmugle eller handle med euforiserende stoffer og det må anses for nødvendigt for at forhindre den indsatte i at begå forhold af denne karakter,

  • 3) det må anses for nødvendigt for at beskytte den indsatte mod overgreb eller

  • 4) den indsatte efter de lægelige oplysninger bør overføres til Vestre Hospital.

Stk. 2 En indsat i et åbent fængsel kan endvidere for et bestemt tidsrum af højst 8 uger overføres til et arresthus, såfremt denne overførsel træder i stedet for en overførsel til lukket fængsel efter § 25, stk. 1, 2 eller 3.

Stk. 3 En indsat i et fængsel kan desuden overføres til arresthus, hvis den indsatte selv ønsker det og

  • 1) har udgang til arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet eller

  • 2) særlige familiemæssige eller andre personlige forhold taler for det.

§29 Valg af ny afsoningsinstitution
Ved afgørelse om overførsel efter §§ 24-28 finder bestemmelserne i § 23 tilsvarende anvendelse.

profile photo
Profilside