§ 11
Kan fuldbyrdelse i de i §§ 9-10 nævnte tilfælde ikke ske efter bestemmelserne i kapitel 5 i den europæiske konvention om straffedommes internationale retsvirkninger eller efter reglerne om omsætning af retsfølgen i art. 11 i konventionen om overførsel af domfældte, skal reglerne om tilpasning af sanktionen i art. 10, stk. 2, i den sidstnævnte konvention dog anvendes. Afgørelsen om tilpasning træffes ved dom.