Strafberegningsbekendtgørelsen § 9

Denne konsoliderede version af strafberegningsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v.

Bekendtgørelse nr. 411 af 09. april 2015,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 411 af 09. april 2015

Rækkefølgen
§ 9

Skal den dømte udstå flere fængselsstraffe, inddrages straffene i beregningen én ad gangen i den rækkefølge, de er idømt. Skal fængselsstraf udstås i forbindelse med reststraf, inddrages først reststraffen, dernæst idømt fængselsstraf.

Stk. 2 Skal den dømte udstå flere forvandlingsstraffe for bøder, inddrages de i beregningen én ad gangen i den rækkefølge, bøderne er idømt eller vedtaget.

Stk. 3 Skal forvandlingsstraf for bøde udstås i forbindelse med idømt fængselsstraf, inddrages forvandlingstraffen ikke, før al anden straf er inddraget.