Strafberegningsbekendtgørelsen § 8

Denne konsoliderede version af strafberegningsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v.

Bekendtgørelse nr. 411 af 09. april 2015,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 411 af 09. april 2015

Afsoningsenheder
§ 8

Flere fængselsstraffe, som kan fuldbyrdes, men som endnu ikke er udstået, indgår i en samlet beregning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 17. Straffetiden udgør herefter en enhed.

Stk. 2 På samme måde indgår yderligere fængselsstraf, som idømmes under straffens udståelse, i en ny samlet beregning af straffetiden (omberegning), jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 16-17. Det er en forudsætning, at fuldbyrdelsesordre er givet, inden løsladelse finder sted.

Stk. 3 Skal en prøveløsladt, der genindsættes til udståelse af reststraf, tillige udstå anden fængselsstraf, indgår reststraffen og den idømte fængselsstraf i en samlet beregning af straffetiden.

Stk. 4 Forvandlingsstraf for bøde indgår i en samlet beregning fra det tidspunkt, hvor fuldbyrdelsen af forvandlingsstraffen iværksættes, jf. § 18, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, idømt forvaring og forvandlingsstraf for bøde.