Virksomheder, der drives i selskabslignende form, jf. konkurrencelovens § 11 a, stk. 4, 2. pkt., omfatter:
-
1) Virksomheder, der er oprettet ved lov, i henhold til lov eller ved aktstykke på finansloven, og som er helt eller delvist offentligt ejede.
-
2) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.
-
3) Andre virksomheder, der er helt eller delvist offentligt ejede.
Stk. 2 De i stk. 1 nævnte virksomheder skal være karakteriserede ved en organisationsform, der ledelsesmæssigt og regnskabsmæssigt svarer til selskaber med begrænset ansvar, selvejende institutioner o. lign.