Lov om visse naturskader § 10

Denne konsoliderede version af lov om visse naturskader er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 349 af 17. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1184 af 15. august 2022

§ 10

Naturskaderådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager, sager om oversvømmelse fra vandløb og søer og tørkesager.

Stk. 2 Naturskaderådet kan meddele de påbud, som anses for nødvendige for forsikringsselskabernes overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven. Naturskaderådet kan offentliggøre påbud efter 1. pkt.

Stk. 3 Naturskaderådet kan i særlige tilfælde kræve, at et forsikringsselskab kompenserer stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen for uberettiget udbetalt erstatning.

Stk. 4 De nærmere regler for tilsynet, herunder de nærmere regler for Naturskaderådets påbud til forsikringsselskaberne og offentliggørelse heraf samt krav om kompensation fra forsikringsselskaberne af uberettiget udbetalt erstatning, fastsættes i Naturskaderådets forretningsorden, jf. § 21, stk. 3.