§ 78-bekendtgørelsen § 1

Denne konsoliderede version af § 78-bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus (§ 78-bekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1017 af 28. juni 2022

Kompetence
§ 1

Afgørelse om anbringelse af dømte efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 1-2, i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus træffes af det kriminalforsorgsområde, som skal tage stilling til, hvor straffen skal fuldbyrdes. Er den dømte allerede indsat til afsoning, træffes afgørelsen af det kriminalforsorgsområde, hvor den dømte er anbragt, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2 Bor eller opholder den dømte sig i et andet kriminalforsorgsområde end det område, der efter stk. 1 skal tage stilling til, hvor straffen skal fuldbyrdes, kan kriminalforsorgsområderne indbyrdes aftale, at det kriminalforsorgsområde, hvor den dømte bor eller opholder sig, træffer afgørelse om anbringelse i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus.

Stk. 3 Afgørelse om anbringelse i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen i følgende tilfælde:

  • 1) Den dømte skal udvises af landet efter strafudståelsen.

  • 2) Den dømte har ifølge politidirektøren tilknytning til en rocker- eller bandegruppering m.v.

  • 3) Den pågældende er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13.

  • 4) Den pågældende er dømt for politisk motiveret kriminalitet.

  • 5) Den pågældende er indberettet af kriminalforsorgen til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller ekstremisme.

  • 6) Der er uenighed mellem anklagemyndigheden og kriminalforsorgsområdet om, hvorvidt anbringelse skal finde sted, jf. § 5, stk. 1 og 2.

  • 7) Der er uenighed mellem en psykiatrisk afdeling eller hospital og et kriminalforsorgsområde om, hvorvidt anbringelse skal finde sted, jf. § 3, stk. 2.

  • 8) Den pågældende er idømt fængsel på livstid eller forvaring.