SPS-loven § 16

Denne konsoliderede version af sPS-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Lov nr. 484 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 07. december 2022

§ 16

Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at opgaver, som efter denne lov varetages af Uddannelses- og Forskningsministeriet, helt eller delvis varetages af uddannelsesinstitutionerne, henholdsvis ansættelsesinstitutionen.

Stk. 2 Uddannelses- og Forskningsministeriet kan efter klage eller på egen foranledning ændre en uddannelsesinstitutions, henholdsvis ansættelsesinstitutionens, afgørelse.

Stk. 3 I det omfang uddannelsesinstitutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, efter stk. 1 tillægges beføjelse til at træffe afgørelse efter denne lov, gælder forvaltningsloven for disse institutioner.

Stk. 4 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes, henholdsvis ansættelsesinstitutionens, varetagelse af opgaver og om Uddannelses- og Forskningsministeriets tilsyn hermed, herunder regler om, at Uddannelses- og Forskningsministeriet fra uddannelsesinstitutionerne og ansættelsesinstitutionen kan kræve oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af tilsynet, herunder individbaserede oplysninger.