Kapitel 12 Klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden
Klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden afgøres af Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen. Skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil, jf. § 10, stk. 2, nr. 1, 4 og 5, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen bestemmer andet.
Stk. 2 Klager over andre af spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil end nævnt i stk. 1 har ikke opsættende virkning. Landskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i skatteankeforvaltningen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende retsformand.
Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelsen af en bestyrer, jf. § 12, stk. 4, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen bestemmer andet.
Klager over spillemyndighedens afgørelser om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde, på grund af at medlemmet er idømt bøde eller foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, jf. § 8, stk. 6, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen bestemmer andet.
Stk. 2 Klager over spillemyndighedens afgørelser om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde, på grund af at medlemmet har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i skatteankeforvaltningen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende retsformand.