Sømandsloven § 23

Denne konsoliderede version af sømandsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.

Lov nr. 420 af 13. juni 1973,
jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 09. april 2024

§ 23

Bliver en rejse helt eller delvis udført med mindre mandskab end forudsat ved forhyringen, eller bliver det arbejdsdygtige mandskab formindsket under rejsen, fordeles sparet hyre for den tid, skibet er i søen, ligeligt mellem de søfarende af den formindskede mandskabsgruppe, medmindre det godtgøres, at formindskelsen ikke har påført gruppen forøget arbejde.

Stk. 2 I den sparede hyre fradrages de øgede udgifter til overtidsbetaling, der skyldes formindskelsen af mandskabet.

Stk. 3 En søfarendes ret til andel i sparet hyre kan ikke overstige den hyre, han selv modtager.

Stk. 4 Er der kun en styrmand tilbage, deles sparet styrmandshyre lige mellem ham og skibsføreren.