Socialtilsynsloven § 7

Denne konsoliderede version af socialtilsynsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om socialtilsyn

Lov nr. 608 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 01. juli 2022,
som ændret ved lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 754 af 13. juni 2023, lov nr. 1532 af 12. december 2023, lov nr. 1544 af 12. december 2023 og lov nr. 217 af 05. marts 2024

Driftsorienteret tilsyn
§ 7

Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet, jf. § 6, og opfylder betingelserne for godkendelse, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 2 Socialtilsynet skal føre kontrol med forholdene i tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet. Dialogen skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet. Dialog skal indgå som led i det løbende driftsorienterede tilsyn, og i forbindelse med at der træffes afgørelser.

Stk. 3 Socialtilsynet skal ved varetagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant information, herunder

Stk. 4 Socialtilsynet skal som led i det løbende driftsorienterede tilsyn besøge alle omfattede tilbud, jf. § 4, mindst en gang om året. Socialtilsynet skal foretage en konkret vurdering af behovet for antal tilsynsbesøg i hvert enkelt tilbud.

Stk. 5 Socialtilsynet udarbejder en tilsynsrapport efter hvert gennemført tilsyn.

Stk. 6 Social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelsen og indholdet af det driftsorienterede tilsyn. Socialtilsynsbekendtgørelsen Voksenansvarsbekendtgørelsen