Socialtilsynsbekendtgørelsen § 25

Denne konsoliderede version af socialtilsynsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om socialtilsyn

Bekendtgørelse nr. 1490 af 06. december 2023

§ 25

Når der er truffet afgørelse om skærpet tilsyn, jf. § 8, stk. 1, i lov om socialtilsyn, fastsættes og opkræves en tillægstakst, som udgør 10 pct. af årstaksten, jf. § 24, pr. påbegyndt måned, som afgørelsen om skærpet tilsyn omfatter. Tillægstaksten opkræves forud for den periode, som det skærpede tilsyn er iværksat for.

Stk. 2 Rejseudgifter i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med skibsprojekter tilknyttet børne- og ungehjem, jf. § 43, stk. 3, i barnets lov, hvor skibet befinder sig uden for landets grænser, skal pålægges tilbuddet som et tillæg til taksten beregnet efter § 24.

Stk. 3 Der fastsættes særlige takster for godkendelse af og tilsyn med tilbud, som kun delvist er omfattet af socialtilsynet, herunder for efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der er godkendt som tilbud efter § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov. Den særlige takst efter 1. pkt. fastsættes på baggrund af omkostningerne ved varetagelsen af opgaverne i forhold til tilbuddet.

Stk. 4 Socialtilsynet kan træffe afgørelse om at pålægge det enkelte tilbud yderligere tillægstakst, hvis tilsynet med tilbuddet er særligt ressourcekrævende. Tillægstaksten fastsættes på baggrund af omkostningerne ved varetagelsen af opgaverne i forhold til tilbuddet.