Skovloven § 56

Denne konsoliderede version af skovloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om skove

Lov nr. 453 af 09. juni 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023,
som ændret ved lov nr. 679 af 03. juni 2023

Tilsyn i relation til tilskud
§ 56

For tilsyn med foranstaltninger, der er udbetalt tilskud til, gælder særligt:

  • 1) Miljøministeren, eller den han bemyndiger hertil, har under tilsyn efter § 49 også adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v. Det gælder også materiale, der opbevares i digital form.

  • 2) Det materiale, der er nævnt i nr. 1, skal udleveres til den tilsynsførende på dennes begæring.

  • 3) Til brug for tilsynet kan ministeren indhente nødvendige oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder.

Stk. 2 Modtageren af tilskud skal i hele støtteperioden underrette ministeren, hvis vilkårene for at modtage tilskud ikke længere opfyldes.