Skovloven § 33

Denne konsoliderede version af skovloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om skove

Lov nr. 453 af 09. juni 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023,
som ændret ved lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 33

Miljøministeren skal fastsætte regler for administration og revision af Produktionsafgiftsfonden og for udarbejdelse af fondens budgetter og regnskaber, herunder om, at budgetter og regnskaber skal godkendes af ministeren.

Stk. 2 Ministeren skal desuden fastsætte regler for bestyrelsens arbejde, herunder om

  • 1) forretningsorden,

  • 2) at en brancheorganisation kan være sekretariat for bestyrelsen,

  • 3) at bestyrelsen skal udarbejde retningslinjer for ansøgning og ydelse af tilskud, herunder retningslinjer for tilskudsmodtagers regnskabsaflæggelse og revision,

  • 4) at bestyrelsen kan træffe afgørelser om fordeling af fondens midler, og

  • 5) at de afgørelser, bestyrelsen træffer, kan påklages til ministeren.